KÆRLIGHED - FORVANDLING - LIVSVISDOM
Om livet - og det at være menneske

FORSIDE

FOREDRAG

ARTIKLER

LINKS

BIOGRAFI

KONTAKT

Uredigeret version af kronik trykt i Politiken lørdag den 5. august 2006.

 

HURRA FOR MÆNDS FALDENDE POTENS

- muligheden for at (gen)opdage elskovskunstens glæder

 

Af foredragsholder, tidl. højskoleforstander, Tove Bech

 

Med en faldende potens og med en stor del af mændenes identitet placeret i deres stolt rejste lem er der stor risiko for selvværdets nedadgående kurve og dermed et farvel til sexlivet. Men det behøver ikke være et farvel til det erotiske liv, når denne tidligere så fyrige ganger begynder at vise tegn på iltmangel.


Viagra, det efterhånden gamle – troede vi - vidundermiddel redder kun mandens rejsning, når han har sat gang i sine indre fantasibilleder. Men redder Viagra samlegen mellem de to?

 

Måske kan vi bruge den faldende potens som en inspirationskilde på en personlig erotisk udviklingsvej. Vi kan sige goddag til den Guddommelige erotik. Når inspirationen er på spil, er Eros også på spil.  Erotikken er den store inspirationskilde i kunst, litteratur, i samtaler, i god madlavning, i elskendes samleg.

 

Sex er mere end et godt knald, selv om det kan være udmærket for kroppen.

Sex er mere end gnidningsmodstand.

Sex er mere end hoppe-hoppekulturen.

Sex er mere end en klitorisorgasme og at fyre den af.

 

Det er på tide, at vore mænd rejser ryggen, selv om deres rejsning på anden vis synes at udvise en faldende tendens. Lad den blive en udfordring for både manden og kvinden. Seksualiteten kan stige i intensitet, når mandens potens er for nedadgående, hvad enten det er periodevis eller for altid, også selv om manden ikke kan gennemføre den seksuelle akt. Selve elskovsakten behøver ikke være forbi, når den før så stolte erobrer ikke altid vil, som dens herres vilje og lyst.

 

Skal man tro taoistisk og tantrisk erotisk litteratur er det muligt for mange mænd at (genop)træne en længerevarende rejsning alene eller sammen med partneren.  Men lad os her holde os til, hvad der sker, når potensens tæppefald er tydelig. Her kan længslen efter en anden form for fysisk nærhed og sanseindtryk melde sig. Som en kvinde under et kursus engang sagde:

 

”Nu er han begyndt at få øje på, at mine ben og lår ikke blot er en hurtig startbane, der skal overstås. Og jeg nyder i den grad hans længerevarende kærtegn og opmærksomhed. Jeg ligger ikke længere og spænder af frygt for, at vi skal holde op med at lege, fordi han enten fører hånden eller sit køn til målet, hvor hans sidste seje og mere eller mindre ekvilibristiske kunst når højdepunktet, så snart han opdager min ophidselse og tror, at det er nu. Nej, han trækker tiden ud og nyder min krop og at trække min ophidselse ud, til jeg sommetider bare kommer af mig selv. ”

 

Jeg husker en mand, der under en personlig samtale betroede mig, at hans kærlighed og ømhed til hans kone gennem ca. 15 år var steget markant efter at han havde fået rejsningsproblemer. ”Jeg opdagede”, fortalte han, ”at jeg kunne blive fuldt tilfredsstillet bare ved at se, røre og nyde hende og hendes klimaks. Ja, faktisk blev mine egne orgasmer, når rejsningen af og til lykkedes fuldt ud, dybere og mere tilfredsstillende end tidligere”.

 

En kvinde fortalte, hvordan hun for alvor blev ”bjergtagen”, da hendes kæreste pludselig begyndte at nusse hendes fødder - og han tog sig god tid med små visitter længere op. ”Han beherskede sig så meget, at jeg for første gang i mit liv blev seksuelt  utålmodig”.

 

Det er vigtigt, at kvinder viser, at mandens kærtegn og åndelige nærhed i høj grad er lige så vigtige som det fysiske samleje. Det er nu, kærligheden kommer på prøve fra begges side. Der kræves tålmodighed, tid, ømhed, opmærksomhed. Som der altid gør i elskovskunst. Men jeg husker også kvinden, der engang udbrød: ”Det er ikke fordi, jeg ikke føler kærlighed til min mand, men jeg har aldrig fundet min mands krop særligt seksuelt tiltrækkende, selve det seksuelle har været godt nok, men just legende kan det næppe karakteriseres. Jeg tror ikke, at jeg kunne begynde at diske op med alt det her, du taler om, hvis min mands potens faldt!!”

  

Efterfølgende viste det sig, at det var manglende tid = for få kærtegn og længerevarende leg, der gjorde, at denne kvinde og flere andre på holdet ofte ikke nåede at komme med både psykisk og fysisk og fik ondt, hvorfor hun og de foregav stor ophidselse og hurtigt bollede ham færdig. Hverken han eller hun tilfredsstilles naturligvis sjæleligt. Og i det lange løb, har de begge tabt. Kedsomheden og manglende lyst kommer ind. Der bliver kun den fysiske trang tilbage, som man lige så godt selv kan håndtere. Jeg pådutter jo heller ikke en kæreste min appetit, men spiser min ostemad selv. Men måske får han appetit, når jeg begynder at pynte ostemaden med et salatblad, nogle skiver rød peber og en god krydret sennep.

 

Hellere en langsigtet investeringserotik end hurtig, kortvarig nu og her behovstilfredsstillelse. Det er lige som Mac Donalds burgere: de mætter i øjeblikket. Vi drysser mere og mere peber, ketchup og andet fyldstof på. Den må dog for pokker komme til at smage. Måske har vi aldrig smagt andet. Måske har vi aldrig fået en erotisk og følelsesmæssig seksuel oplevelse. Eller også er knaldet den eneste måde, vi fysisk har været nær en anden.

 

Måske det var den manglende erotiske følelsesmæssige oplevelse en bekendt var foruden, da han for mange år siden efter indtagelsen af måske en enkelt øl for meget spurgte, om jeg ikke ville gå i seng med ham. Han ville gerne prøve det ”rigtigt”. ”Indtil nu”, betroede den generte, stilfærdige fyr i 30-erne mig, ”havde han kun fået købe-sex”.

 

Når vi begynder at overveje forskellen på sex og erotik og begynder at dyrke elskovskunstens glæder - og ikke bare teknikker - vil langt flere af os opdage at vores sexliv kan blomstre på ny. De (vi) kan naturligvis ty til Viagra, men det bringer med ret stor sandsynlighed ikke elskovskunsten tilbage i sengen. Om den nogensinde har været der! Viagra og andre hjælpemidler kan man altid bruge senere og indimellem, hvis det er nødvendigt. Men måske skulle vi først prøve den følelsesmæssige kontakt. Om vi tør.

 

Tillad mig at komme med et hjertesuk: Kunne der dog ikke på gymnasialt og tilsvarende aldersmæssige trin også indføres introduktionstimer i ”elskovskunst” som modvægt til den totalt følelsesmæssige forhærdende maskinelt udførte sex, der vises på TV og video.  Her ses som oftest kun mandens udløsning, hvor kvindens hænder, hendes mund og anus er redskabet. Hvordan skal de unge dog lære den følsomme elskovskunst, når de kun ser rå scener?

 

Med kortere eller længere varende eller for altid faldende potens har mænd og kvinder en mulighed for at nå helt nye dimensioner, også spirituelt i deres erotiske kærlighedsliv. Måske skulle jeg indskyde, at også kvinder kan få faldende potens med alderen. Når manden nødvendigvis må ”giver afkald” på den øjeblikkelige forløsning og strækker sine sanseoplevelser ud til hver fiber i sin krop og sit sind, bliver der plads til at holde den seksuelle spænding i hans eget system, og han kan dermed opleve en langt større seksuel og erotisk energistigning og intensitet i nærværet.


Han kommer til at elske med mere end kønnet. Da bliver han hjerteømhedsindvolveret og ikke blot kønsindvolveret. Hans tilfredsstillelse bliver en total krops-, sinds- og sanseoplevelse. Og han opdager, at hans kvinde gerne vil elske og elskes. Alt dette kan mænd uden potensproblemer, men med ønsket om at udvikle sig seksuelt, erotisk og spirituelt naturligvis også få afprøvet. Det kræver bare mere disciplin at holde den stolte ganger i tømmerne. Men det kan læres.

 

Takket være Inge og Steen Heglers markedsføring af kvindens direkte lystcentrum, har mange kvinder også lært hurtigt at komme i udløsningsmål. Pragtfuldt, men måske til skade for opøvelsen af andre zoner. Siden har vi udvidet vores teknik, vi kender G-punktet, følsomheden i anus, dildoer o.s.v. Alt sammen godt som nye legemuligheder, men hvis det sker på bekostning af følelsesengagement og elskovskunst, tror jeg at ulyst og manglende rejsning i længden vil følge med som kedsommelige rejseledsagere.

 

Når mænd ikke længere kan fremvise den eftertragtede rejsning, føler mange sig umandige og flove, men netop nu, kan deres og kvindens fokus udvide sig - hvis ikke det er sket tidligere. Målet i sig selv, bliver ikke det vigtigste. Man kører heller ikke 30 km til golfbanen for at støde den fremlagte kugle i det sidste hul. Det er vigtigt at hele dagen bliver god på banen: Den mentale optakt med at finde golfgrejet frem, pakke bilen, være i samspil med de andre, gå i et bakket og kurvet landskab, nyde vejret og lære sig kunsten at ramme rigtigt, deri består meget af nydelsen ved spillet. Tænk om vi brugte lige så megen energi på at lære elskovskunst som på at lære at spille golf, for ikke at tale om den energi og tid, vi bruger for at sætte os ind i EDB. Ja, tænk om kvindens ben skabte samme fryd hos manden som synet af portalens søjler ved Golftemplet!

 

Har vi ikke allerede nyder den praksis at dyrke samlegen, kan vi kvinder nu hjælpe os selv og ham ved at udvide vores sanseoplevelser ved at røre ved ham og kæle længe for ham andre steder på hans krop. Vi har nu mulighed for trygt at give os hen i vores seksualitet. Blot ved at vi ligger helt stille ved siden af hinanden og giver os tid til at mærke, hvordan den seksuelle energi mellem os stiger. Senere kan vi lade hans hænder, hans øjne, hans mund og hans sind blive mætte af vores kurver, af vores krops bevægelser, af vores duft, smag og begær. Vi kan lade ham mærke vores fryd, - og han sin egen - ved at vi blidt masserer hans bløde køn med gode velduftende olier, vi kan omslutte den fordums så stolte kæmpe med vore bløde læber alt sammen i ro og mag uden angst for, at det hele om et øjeblik er forbi, at gangeren allerede nu vil sprinte i mål. Hvad han synes er en evighed, er for hende et splitsekund!

 

Hun og hele hendes krop og sjæl får tid til at rejse til en anden dimension. Han og hun får stjernestunder, der breder sig ud over selve øjeblikket.  Takket være tidsinvestering i elskovskunst.… 

 

Min interesse for elskovskunsten skal ses på baggrund af, at jeg ikke er en helt uprøvet kvinde, og at jeg har nået en vis aldersmæssig modenhed. Desuden spiller min rådgivning med mænd og kvinder og mine foredrag rundt i landet og mine år som højskoleforstander på Søtoftegård Højskole også en væsentlig rolle. Her afholdt min afdøde mand og jeg fra begyndelsen af 70’erne weekend- og ugekurser om blandt andet kærlighed, erotik og sex. Kurserne kunne have forskellige overskrifter, men at et kursus med overskriften ”Sol, sex og sommer på Søtofte” så sent som 1997 kunne ende på forsiden af Berlingeren, og at medierne samme morgen tidligt kimede mig ned, det kom alligevel bag på mig.

 

Både i mande-, kvinde- og fællesgrupperne talte vi om, hvordan vi kunne blive bedre til det gode kærlighedsliv, der kun syntes at leve i romaner, og om hvordan vi kunne blive bedre til erotik og seksualitet. Vi talte seriøst, og vi lo, så vandstanden i tårekanalerne steg faretruende over mange af de ting, vi gik og fjumrede med både verbalt og seksuelt. Mænds faldende potens talte vi kun i forbifarten højt om i kvindegruppen. Et så ømtåleligt emne talte mændene ikke gerne åbent om. Jo, sådan overfladisk: ”At det har vi jo alle prøvet”. Efterfulgt af et grin.


Senere, da jeg på baggrund af min egen erfaring efter min mands store operation, for første gang i hans og mit kærlighedsliv oplevede, at lyst og potens ikke altid var hinandens tro følgesvende og tog emnet mere håndfast op i kurserne, kom kvinderne på banen. De ville nødigt udlevere deres mænd, sig selv og deres manglende sexliv. Mændene kom også på banen – enkeltvis efter timen!

 

Min mands og min kærlighed, ømhed, hengivenhed, respekt, leg og humor i sengen i samklang med en aldrig svækket erotisk interesse for hinanden var medvirkende til, at det første sårbare møde efter nogle måneders rekonvalescens ikke blev en engangsforestilling.


Mine senere erotiske elskovskunst-oplevelser har efter min mands død givet mig flere erfaringer med mænd, hvis rejsning ikke altid fulgte lystens himmelfart.. Men sikke glæder jeg fik på trods. Eller netop derfor?

 

Det er min erfaring efter samtaler med mange, mange kvinder gennem årene, at kvinder meget gerne vil elske - også når børnene og hverdagen har meldt sig. Ja, også når mandens faldende potens tilsyneladende ser ud til at sætte punktum.  De siger ikke nej til køkkenbords- eller forsædesex, selv om stivheden med alderen kan sætte sine begrænsninger, selv i en Audi.  Kvinder ønsker fortsat spænding, udforskning, fornyelse, forførelse, hengivenhed og ømhed. De vil gerne stadig attrås og attrå manden. De vil gerne være aktive medspillere. Vores udløsning skal ikke blot være som et lille eller stort kønsorgan-nys. Vi vil gå og glæde os og samle erotisk energi og få hele os selv med. Og så er vi parate til at hengive os og bringe ham og os selv erotiske stjernestunder. Ja, håbe på at himlen åbner sig. En gang imellem.

 

Kvinder ser frem til både forret, hovedret og dessert, både når vi selv serverer den, og når den serveres for os.

 

Naturligvis kan der måske stadig være en længsel efter køn indesluttet i køn. Men vores mænds faldende potens kan blive en stor gave til både manden og kvinden. Grebet rigtig fat, får vi mulighed for at (gen)opdage elskovskunstens glæder.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse.

RELATEREDE FOREDRAG:
>
Hurra for mænds faldende potens - en mulighed for (gen)opdagelsen af elskovskunstens glæder
> Længslen efter det spirituelle møde i elskovskunsten

www.tovebech.dk