Hvad er det, der (er)nærer os? Er det bare det, vi spiser?
Vi mennesker næres ikke blot af luft, vand og det, vi putter i munden, men også bl.a. af samvær med mennesker, livsglæde, solnedgange, en smuk borddækning, leg, farver, duft, musik, kunst, elskov – og af kærlighed til andre og os selv.
Inden for ernæringsområdet er det allervigtigste spørgsmål kvaliteten af vores daglige mad.
Det er ikke blot et spørgsmål om den rette fordeling af proteiner, vitaminer, mineraler med mere; det essentielle spørgsmål er:
Hvordan er den dyrket, er den gensplejset, bestrålet eller har den på anden vis været udsat for ”overgreb”? Og hvad betyder disse ”overgreb” for os – ikke blot fysisk, men også sjæleligt og åndeligt/spirituelt?
Er det tilstrækkeligt at vore fødevarer er dyrket økologisk?
Hvad er forskellen på den økologiske og den biodynamiske dyrkningsmetode?
Flere undersøgelser viser, at en kunstgødet ernæring fyldt med sukker, tilsætnings- og farvestoffer virke forstyrrende på – ikke blot vores immunforsvar – men også på vores evne til at få sunde, velskabte børn, på sædcellernes kvalitet og på hormonbalancen.
Men påvirker maden også vores sjælelige tilstand?
Har madens smag samt krydderier og krydderurter betydning for såvel vores immunforsvar som vores bevidsthed?
Hvad ved vi om gensplejsede fødemidlers mulighed for at gribe dybt ind i vores cellekerne, i selve vores åndelige eksistens?
Hvor finder vi en (er)næring, der understøtter og stimulerer os fysisk og psykisk – og lader os i åndelig frihed?
Foredraget rundes af med et lille indblik i sammenhængen mellem temperament og individuel kost.
Foredraget kan arrangeres i forskelligt regi,
herunder også foreninger, firmaer og privat.
Varighed: 1½-3 timer.