"Vor tids søgen i psykologien
er i virkeligheden en søgen efter ånd."
(Citat: Lars Bo Bojesen)
I de senere år er det fra forskellige sider blevet hævdet, at Himlen er tom. Vi har sat Gud eller det Guddommelige fra dens/dets bestilling, og dermed har ånden ikke længere et sted at være, for Gud og Ånd hører sammen. Mennesket har afskaffet ånden og gjort alt til et spørgsmål om psykologi og projektioner. At Gud kun er en projektion i menneskets eget indre.
Hvis det er rigtigt, hvilke konsekvenser får det så for vores livsopfattelse, for vores samfund, for vores etik?
Hvad skal det moderne menneske, som kan alting selv, bruge ånden til?
Vi kan med "opdagelsen" af "loven om tiltrækning" få alt det, vi ønsker. Det er kun et spørgsmål om at være i vibrationsmæssig overensstemmelse med ønsket, og at vi tillader, at det ønskede sker. Har vi så ikke brug for den ånd, som skaber? Eller er ånden i mig - og i så fald er ånd og jeg ét?
Foredraget forsøger at kaste lys over åndens væsen i en verden, som er styret af videnskaben og teknologiens livssyn - og af at vi kan alting selv.
Foredraget kan arrangeres i forskelligt regi, herunder også foreninger, firmaer og privat.